Begivenheder

05. September 2019

Deltagelse i Faneparade, afsløring af Mindesten samt åbning af Garderudstilling i Rosens Hus

Det er kun i mørket at det skiller sig ud

Sådan slutter indskriften på den nye mindesten for Danmarks udsendte, der blev indviet på genforeningspladsen i Brundby torsdag aften med deltagelse af tidligere udsendte, garderforeningen, hjemmeværnet og to tamburer fra Livgardens Tamburkorps.

Lyset stråler ikke når alt er oplyst, det er kun i mørket at det skiller sig ud – den tyske forfatter Erich Remarque skrev linjerne der pryder den nye mindesten på genforeningspladsen i Brundby. Erich Remarque blev i samtiden især kendt for nogen ”Intet nyt fra Vestfronten” fra den meningsløse 1. verdenskrig og hans bøger endte under det nazistiske styre på bogbålet og han måtte flygte ud af Tyskland, mens hans søster blev halshugget af tyskerne i 1943.

Torsdag aften blev stenen med indskriften indviet af borgmester Marcel Meijer, som nævnte at afslutningen af 1. verdenskrig satte skub i Europas demokratier og adelen måtte tage et skridt tilbage og lade arbejderne og bønderne få magten.

Indskriften på stenen er i øvrigt hugget af øens lokale stenhugger i Koldby Kås og har fået en fin plads ved siden af genforeningsstenen fra 1920 og deltagerne i årets flagdag syntes da egentlig også at den fine nye sten pynter på pladsen, der før 1920 blot var et gadekær.

Efterfølgende blev der serveret kaffe og kage på Brundby hotel og en historisk sten havde fået sin plads.

jøm